Klassificering og farer

Afstand, der skal opretholdes mellem farligt gods, som reagerer farligt med hinanden. IMDG-koden fastsætter fire grader af adskillelse mellem kolli, fra på afstand af til adskilt i længderetningen ved et mellemliggende fuldstændigt rum eller lastrum fra, mens ADR udtrykker det samme princip som forbud mod sammenlæsning.

Gruppering af farligt gods med visse ensartede kemiske egenskaber i henhold til IMDG (SGG1 til SGG18), der anvendes til adskillelse ved stuvning.

En gruppe, som visse stoffer for emballeringsformål kan henføres til på grundlag af deres farlighed: emballagegruppe I meget farlige stoffer, emballagegruppe II farlige stoffer og emballagegruppe III mindre farlige stoffer.

Fareidentifikationsnummer (Kemler-kode), der angives på orangefarvede fareskilte ved transport i tank eller bulk, og som angiver de vigtigste farer ved det transporterede stof.

Den laveste temperatur af en væske, ved hvilken dampene fra væsken danner en brandfarlig blanding med luft. Måling med lukket digel er referencemetoden.

Status for et stof, hvis transport er forbudt i henhold til det relevante regelværk (forbudt post i listen over farligt gods).

Et stof eller en blanding, der er identificeret som farlig for vandmiljøet, og som er omfattet af yderligere krav til mærkning, dokumentation og stuvning ved transport.

Gods, der ikke opfylder klassificeringskriterierne for nogen klasse i det gældende regelværk og derfor ikke er omfattet af det, herunder gods, der er anført under sin betegnelse i listen over farligt gods, men som på grund af sine egenskaber anses for ikke-farligt.

En kategori af farligt gods inddelt efter den dominerende fare, godset frembyder, nummereret 1 til 9 (1 Eksplosive stoffer og genstande; 2 Gasser; 3 Brandfarlige væsker; 4.1, 4.2, 4.3 Brandfarlige faste stoffer; 5.1 Oxiderende stoffer; 5.2 Organiske peroxider; 6.1 Giftige stoffer; 6.2 Smittefarlige stoffer; 7 Radioaktivt materiale; 8 Ætsende stoffer; 9 Forskellige farlige stoffer og genstande).

Mærke, der angiver stoffer, som er miljøfarlige (f.eks. havforurenende stoffer), og som kræves, når stoffet opfylder kriterierne for UN 3077 eller UN 3082 eller klassificeres som havforurenende stof.

Bogstav (A-N, S), der angiver samhørighedsgruppen for eksplosive stoffer og genstande i klasse 1, og som anvendes ved klassificering (f.eks. 1.1A) og i bestemmelser om adskillelse.

En yderligere fare, som et farligt stof eller en farlig genstand frembyder ud over sin primære fare, angivet ved faresedlen for sekundær fare og en post i den tilsvarende kolonne i listen over farligt gods.

Den laveste temperatur, ved hvilken et stof selvantænder i normal atmosfære uden en ydre antændelseskilde.

Kategori, der tildeles i kolonne 16 i IMDG-kodens liste over farligt gods, fra A til E for emballeret gods, og som bestemmer, hvor godset må stuves om bord, på dæk eller under dæk, og om transport på passagerskibe er tilladt.

Kategori fra 0 til 4, der tildeles hvert farligt gods i ADR, og som bestemmer den multiplikationsfaktor, der anvendes på den mængde, som transporteres pr. transportenhed, samt grænsen på 1 000 point for den delvise undtagelse for mængder, der transporteres pr. transportenhed.